I forbindelse med Skovens dag på Trelde Næs, inviterer Fæstningsgruppen forbi til Spejderdag
Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 10. maj 2026 11.00- 15.00 holder Spejderdag, og inviterer alle med til spejderaktiviteter i gruppen. På Spejderdag har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i spejdergruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder. Vi skal lave bål, en hel masse andre spejderaktiviteter og have det sjovt sammen med en masse andre børn i naturen.
Spejderdagen bliver både bliver sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og fået nye venner undervejs.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.
Spejderhilsen Fæstningsgruppen