Fæstningsgruppen er beliggende i Fredericia, og består af børn, unge og voksne i alle aldre.
Som spejder i Fæstningsgruppen, vil man opleve aktiviteter der støtter op om vores Idegrundlag, også kendt som Spejderideen, der udgør vores formål, principper, lov og løfte, motte samt metode for læring og udvikling af spejderne. Formålet for Det Danske Spejderkorps er at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne, at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Vores metoder indrammes af 8 elementer, der i kombination udgør Spejdermetoden. Derved er et element i sig selv ikke "spejder", men når vi sætter dem i spil sammen over et længere forløb, opnår vi at bedrive spejderarbejde. Metoden udgøres af følgende elementer:
- Learning by doing
- Friluftsliv
- Patruljeliv
- Oplevelser
- Værdier
- Medbestemmelse og ansvarlighed
- Aktiviteter og færdigheder
- Samfundsliv
Hvis du vil læse mere om vores idégrundlag, så kan du læse mere i følgende dokument: https://dds.dk/sites/default/files/2017-03/SpejderIdeen.pdf
Som Leder i Fæstningsgruppen arbejder vi løbende med at udforske vores idégrundlag, samt videreudvikle vores evner inden for ledelse af børn og unge, samt voksne, projektledelse, refleksionsniveauer, involvering, m.m. Yderligere har vi et særligt fokus på vores ledersammenhold i gruppen - for os er formålet med vores aktiviteter og udviklingen af børn og unge i højsæde, men vi mener også, at vi skal have det sjovt som frivillige. Derfor mødes vi løbende til arrangementer - både kurser og events i regi af spejder, men også privat til tapas-aftener, julefrokoster m.m. Hvis du vil være en del af vores fællesskab, så skynd dig at kontakte vores Gruppeleder Marcus (kontaktinfo ude til højre). Vi har altid plads til flere i vores fællesskab. På nuværende tidspunkt er vi mere end 20 ledere, både personer der har været spejdere hele livet, forældre, m.m. Erfaring som spejder er ikke et must-have for at blive leder - så længe gnisten er der, for at udvikle børn og unge til at være aktive (med)skabere af attraktive fællesskaber der skaber trygge rammer for udvikling af andre børn og unge, så skal vi nok finde ud af i hvilket tempo der er plads til at lære mere i. Vi gør en dyd ud af at respektere at de frivillige ledere ikke skal være uundværlige, hvorfor lederne ligger det arbejde i gruppen de vil, og som de har tid til. Vi glæder os til at høre fra dig!